top of page

Det der med grænser...

Opdateret: 6. dec. 2022

...er nogle gange kompliceret. Men det er super vigtigt. For det er vigtigt at kunne mærke sine grænser og at kunne gøre dem tydelige over for andre. Det hjælper os til at kunne fungere i samspil med andre.







Når grænser markeres på en usund måde, så lægger vi måske mærke til tonen og opførelsen, men under overfladen er der mere på spil. Ofte har man måske ladet sin grænse overskride flere gange indtil man en dag har fået nok. Og så sættes grænsen ikke bare hårdt, men rigtig hårdt! At sætte grænsen hårdt handler om en “det er dig eller mig” grænsesætning, hvor der er én der får magten mens den anden må kapitulere. Det bliver til gengæld også sårbart fordi man havner i sin egen fortælling om “hvis jeg ikke sætter grænsen hårdt, så er det mig der må kapitulere.” Så den plads man har fået tilranet sig er kun til låns.


Grænsesætning på den sunde måde starter med at kende vores egne grænser. Selvom vi tror vi kender dem, så er der situationer, hvor vi nogle gange glemmer at mærke efter, som f.eks. når vi griner med på noget, fordi andre griner. Det kan vi alle komme til i ny og næ, men det vigtige er at blive opmærksom på situationer, der virkelig kalder på en tydelig grænse. Når vi kender vores grænser godt og tager dem alvorligt og dermed tager os selv alvorligt, så bliver det nemmere at markere grænsen tidligt og mere afstemt hvis nogen overtræder vores grænse. Den plads der er skabt inde i dig, er så ikke til låns, men en blivende del af dig.


Hvis du gerne vil høre mere om grænser, så skriv en kommentar forneden.


Hvis du vil lære dine grænser at kende i terapi, så kan du book en gratis forsamtale på https://learningminds.onlinebooq.dk.




53 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page