Oprindeligt var jeg uddannet indenfor økonomi og har haft en mangeårig karriere i en international forsikringsvirksomhed. Jeg arbejdede på ledelsesniveau med økonomi og strategi. Det var alt sammen godt. Sådan da. Jeg meget målrettet og arbejdede meget. Jeg avancerede og fik masser af anerkendelse og ros. Jeg var en slags ekspert og go-to person og det var fantastisk at få så meget indflydelse. Over tid kom der dog en tomhedsfornemmelse - at hver dag var en gentagelse af de samme problemsstillinger, samme møder, samme løsninger. Var det virkelige mening med livet at sidde på mit eget kontor og og blive mere og mere tom indeni? Jeg blev mere og mere frustreret over alt det som jeg ikke kunne ændre samtidigt med at jeg ikke turde tage det spring, der kaldte på mig. 

 

I 2010 - sideløbende med mit arbejde, tog jeg en spirituel uddannelse. Excel-ark og ledelsesrapportering var udskiftet med et dybt indre arbejde i at stole på min intuition og udvikling af min klarfølelse. Det lyder som hokus pokus for nogle, men jeg lærte at det er en naturlig forlængelse af os som mennesker at have en spirituel forankring. Det åbner os for rummelighed, tolerance, tillid, livsglæde og omsorg og meget, meget mere. Året efter født jeg min søn og det satte for alvor skub i min udvikling. Efter et langt tilløb sagde jeg mine gode stilling op og uddannede mig til gestalt psykoterapeut. Det lærte mig at beslutningsprocessen op til er langt hårdere end den virkelighed der kom bagefter. Det har jeg ikke et øjeblik fortrudt. Jeg er fuldstændig vild med gestaltpsykologi fordi den i sin enkelthed formår at komme ind til roden af hvad der drejer sig om for det enkelte mennesker og bygger på det eksistentielle livssyn om den enkeltes ansvar og dermed også valg i livet. Det er i tråd med hvordan jeg ønsker at se mine medmennesker - som fantastiske og fuld af potentiale når vi opdager vores egen kraft og rigtighed.