Uforløst angst?
Hvad handler angsten om?
Angsten handler altid om noget. Ofte taler folk om at de har en pludselig oplevelse af, at der er noget de ikke kan. Men angsten bor i undervidstheden og opbygges af et oplevet pres. Dette pres kan komme fra både ydre og indre faktorer. Når du er i stand til at forstå sammenhængen, åbner du også døren for muligheden for selvregulering indeni dig selv.
Fra komplicerede strategier til mere enkelthed og ro
Hvis du kæmper med angst, så ved du sikkert, hvordan det føles at forsøge at undgå situationer, der kan udløse angst. Det er en helt naturlig reaktion. Men når du begynder at undgå helt almindelige situationer for at undgå at føle angst, kan det betyde, at du ender med at isolere dig mere og mere. Du undgår måske bestemte arrangementer, steder, tidspunkter, eller personer. Det er derfor vigtigt at du finder andre og mere holdbare strategier, så angsten ikke begrænser dig i din hverdag og udlevelsen af dig selv.
Omsorg og tålmodighed er vigtigst af alt
Selvom du måske synes, at det virker selvmodsigende at give angsten plads, så er det lige netop plads den har brug for. Ikke plads til at kontrollere dit liv, men plads til at forstå, hvad den forsøger at opnå. Du skal lære din krop og dit sind at du møder den med omsorg og tålmodighed. Derfor er det også en en stor hjælp, når din nærmeste omgangskreds møder dig med omsorg og tålmodighed. Det er nemt at falde i den fælde, hvor både du selv og dine nærmeste bliver frustrerede, fordi angsten fylder så meget.
Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Nogle af vores dybeste følelsesmæssige problemer løses bedst i samspil med nogen, hvor du føler dig tryg, og hvor du kan læne dig ind i den anden. Som professionel terapeut kan jeg hjælpe dig med at opnå en bevidsthed om, hvad netop din angst handler om, og hvordan du kan se og opleve angsten fra en mere kærlig og rummelig vinkel. For angsten kan være mere en ven end en fjende, og når angsten ikke behøver at være på overarbejde, begynder den at fylde mindre og mindre.